Ordforklaring

 

Som arving kan du vælge at dele arven før boet er afsluttet - før boets skæringsdag. Det kaldes aconto-udlodning.

Vælger du at aconto-udlodde, skal SKAT have besked om det senest 4 uger fra den dag, hvor arven blev fordelt. Fristen på 4 uger til at give SKAT besked er dog altid 4 måneder fra skifteretten har udleveret boet til skifte.

SKAT skal normalt ikke have besked, hvis udlodningen vedrører:

  • Indbo, smykker eller lign.
  • Kontante beløb eller bankindeståender.

Tidspunktet for aconto-udlodningen af disse aktiver, skal du dog nævne i boopgørelsen.

Læs mere i afsnittet om Aconto-udlodning af arv.

Skatteansættelse af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen - også kaldet mellemperioden. Læs mere i afsnittet om Afdødes skat i dødsåret.

Størrelsen af nettoformuen og aktiverne i et dødsbo afgør, om boet skal betale dødsboskat. Aktiverne er de samlede værdier i dødsboet. Nettoformuen beregner du ved at trække eventuel gæld i boet fra aktiverne i boet. Læs mere i afsnittet Skal boet betale dødsboskat?.

En person er arving ved lov - såkaldt legal arving - eller ved at være indføjet i afdødes testamente. En arving arver en brøkdel eller en andel af boet, og ikke en specifik ting eller et specifik beløb - i modsætning til en legatar. En arving har indflydelse på boets behandling. 

En afgift til staten, der trækkes fra afdødes samlede værdier, før arven fordeles.

Boafgiften er på 15 procent af den del af arven, der overstiger et bundfradrag på 282.600 kr. (i 2017).

Bundfradraget er dobbelt op hvis afdøde sat i uskiftet bo dvs. 565.200 kr. (i 2017)

Boafgiften kan bliver tillagt 25% i tillægsafgift - se under tillægsboafgift

Boet betaler ikke boafgift af arv og forsikringer, der tilfalder den efterlevende ægtefælle. Læs om tillægsboafgift nedenfor. Se regneeksempler i afsnittet om Boafgift.

Et dødsbos indkomst i bobeskatningsperioden, når dødsboet ikke er fritaget for at betale skat. Det er fx afdødes løn frem til dødsdagen, pensioner, renteindtægter, aktieavancer, ejendomsavancer mv. Bobeskatningsindkomsten beskattes med 50 pct. Læs mere i afsnittet om Boer der skal betale dødsboskat.

Perioden fra 1. januar i dødsåret frem til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Afdødes indkomst i denne periode er bobeskatningsindkomsten.

En advokat, der er autoriseret som bobestyrer eller en navngiven advokat, afdøde har indsat som bobestyrer ved testamente.

Den del af fællesboet, som hver ægtefælle havde med sig ved ægteskabets indgåelse og/eller erhvervede under ægteskabet.

Et fradrag i dødsboskatten. Bofradraget er på 5.600 kr. (i 2017) for hver begyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket og til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Dog højst i 12 måneder. Se nedenfor under Mellemperiode om fradrag for mellemperioden.

Perioden fra og med dagen efter dødsdagen til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Der gælder et specielt bofradrag for denne periode, for boer der ikke er fritaget for at betale dødsboskat. Se ovenfor om Bofradrag og under afsnittet Boer der skal betale dødsboskat.

En opgørelse over dødsboets aktiver og passiver (formue og gæld) på skæringsdagen - inkl. eventuelle aconto-udlodninger.

En ægtefælles andel af fællesboet ved fællesejets ophør og deling - ved skilsmisse eller dødsfald. Ægtefællens boslod er halvdelen af de positive netto-bodele - det vil sige efter at eventuel gæld er trukket fra.

En særlig skifteform, hvor en af afdødes nærmeste pårørende overtager afdødes værdier mod, at den pårørende betaler for begravelsen og sørger for at rydde afdødes bolig.

Man kan kun få boudlæg, hvis boets formue er på højst 41.000 kr. (i 2014) efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter og pantesikret gæld. Læs mere i afsnittet om Boudlæg.

Afdødes formue, gæld, indbo og andre ejendele.

Et bo skal betale dødsboskat, hvis boets aktiver eller nettoformue hver især udgør 2.776.800 kr. (i 2017) eller mere på skæringsdagen. Eventuel dødsboskat skal betales af bobeskatningsindkomsten i bobeskatningsperioden. 
Dødsboskatten beregnes på en særlig måde. Læs mere i afsnittet om Boer der skal betale dødsboskat.

Formueoversigt:

En opgørelse over dødsboets aktiver og passiver (formue og gæld) på dødsdagen. Opgørelsen skal laves af længstlevende ægtefælle og skal blandt andet oplyse om:

  • Afdødes fællesejemidler
  • Den efterlevende ægtefælles fællesejemidler
  • Afdødes fuldstændige særeje
  • Efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje

Du kan finde blanketten Formueoversigt på www.domstol.dk - Blanketter - Dødsfald - Uskiftet bo.

Alle et ægtepars aktiver, som ikke er optegnet som særeje i en ægtepagt, et gavebrev eller et testamente.

Alt hvad der hører til det private hjem.

Boets gæld (passiver) er større end boets formue (aktiver), og boet kan ikke betale sine regninger, efterhånden som de forfalder.

En legatar arver kun bestemte genstande eller et bestemt beløb - i modsætning til en arving. En legatars arv er altid bestemt i et testamente. Legatarer kan ikke bestemme i dødsboet - i modsætning til en arving.

Perioden fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen.

Hvis boet skal betale dødsboskat, er der et fradrag for mellemperioden på 2.100 kr. pr. påbegyndt måned (i 2017). Læs evt. mere i afsnittet om Afdødes skat i dødsåret.

Se under Aktiver i ordlisten.

Se under Skæringsdag i ordlisten.

Privat skifte

Skifteform som kræver enighed blandt arvinger.

En meddelelse i Statstidende, hvor afdødes kreditorer opfordres til at anmelde deres krav inden 8 uger. 

Proklamaet er præklusivt - det vil sige, at kreditorer taber eventuelle krav, hvis de ikke anmelder dem til boet inden for de 8 uger.

Sikret gæld:

Gæld kan være sikret fx ved pant i en ejendom (realkreditlån), ved ejendomsforbehold og lignende.

Skatteoplysninger:

Er oplysninger om indkomst og formue, der er oplyst til SKAT. Det er fx oplysning om A-indkomst, renter, renteudgifter, bankindestående, værdipapirer, gæld til banker mv. og værdi af ejerbolig (ikke andelsbolig).  

Deling af arven i dødsboet. Der findes forskellige skifteformer. 
Læs mere i afsnittet om De forskellige former for skifte.

En fuldmagt, som en arving giver til en anden person. Personen med fuldmagten kan derfor møde i skifteretten på den andens vegne og i øvrigt træffe afgørelser vedrørende boet - herunder underskrive diverse papirer, fx boopgørelsen. Skifteretten har en særlig Skiftefuldmagtsblanket. Du kan finde blanketten på www.domstol.dk - Blanketter - Dødsfald - Andre blanketter.

En attest, som arvingerne får af skifteretten som bevis for, at de nu kan bestemme over afdødes ejendele mv.

Skifteretten udpeger - beskikker - en skifteværge for en arving i visse situationer. Fx når arvingens opholdssted er ukendt, når man ikke ved, om arvingen er i live, og når arvingen er ude af stand til at varetage sine interesser på grund af sygdom og lignende. Skifteværgen varetager arvingens interesser under boets behandling i det omfang, arvingen eller dennes værge selv er forhindret. Som skifteværge kan ikke udpeges en person, der selv er arving i boet.

Betyder, at en ægtefælle har særeje ved separation eller skilsmisse. Dør vedkommende, indgår særejet i ægteparrets fælleseje.

Den dato, hvor dødsboet gøres op. Kan tidligst være dødsdagen. Seneste skæringsdag i privat skiftede boer er 1-årsdagen efter dødsdagen. Arvingerne afgør hvilken dato, der skal være skæringsdag. Efter skæringsdagen regnes boets værdier og udeståender for at tilhøre arvingerne. Når boet behandles ved bobestyrer, er den seneste skæringsdag 2-årsdagen efter dødsdagen.

Når en arving succederer, betyder det, at arvingen indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt af diverse aktiver. Det vil med andre ord sige, at SKAT behandler arvingen, som om det var ham/hende, der havde købt aktivet.

Aktiver som en ægtefælle ikke lader indgå i ægteskabets fælleseje. Ægtefællen kan bestemme særeje i en ægtepagt, et gavebrev eller et testamente. Ægtefællens særeje kan desuden være arvet særeje. En person kan bestemme i sit testamente, at en arvings arveandel skal være særeje. 

Boet skal betale en tillægsboafgift på 25 procent af arv til arvinger udenfor afdødes nærmeste familie. Før beregningen af tillægsboafgift skal boafgiften på de 15 procent trækkes fra. 
Se regneeksempel i afsnittet Boafgift.

Tvangsarv

Den arv du, som ægtefælle eller barn, skal have ifølge arveloven.

Se under Aconto-udlodning i ordlisten.

Ugifte personer, kan ved testamente bestemme, at de vil arve hinanden som var de gift. Reglerne for uskiftet bo gælder ikke, fordi der ikke er et fælleseje. Parterne skal opfylde betingelserne om indgåelse og opløsning af ægteskab og må ikke have et testamente, hvor en anden samlever arver. Parterne skal have fælles bopæl på dødsdagen, vente, have eller have haft et fælles barn, eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl de sidste 2 år.

Den efterlevende ægtefælle har normalt ret til at beholde hele fællesejet, uden at skulle dele med andre arvinger, hvis der var fælleseje i ægteskabet og kun fælles børn.

Værge:

En værge er en person, som varetager en umyndigs økonomiske forhold. En umyndig person er enten en person under 18 år eller en person, som er blevet umyndiggjort. Læs også om skifteværge ovenfor.

En opgørelse over dødsboets aktiver og passiver (formue og gæld) på dødsdagen. Den skal udarbejdes af boet, dvs. arvingen, revisor eller bobestyreren. 
Du kan finde blanketten Åbningsstatus på www.domstol.dk - Blanketter - Dødsfald - Privat skifte.