De tre arveklasser

Du behøver ikke oprette et testamente, hvis dine ønsker om, hvordan arven efter dig skal fordeles, svarer til reglerne i arveloven. Men hvis du har ønsker ud over fordelingen, bliver de ikke opfyldt efter arvelovens regler, og så bør du oprette et testamente. Arveloven har tre arveklasser, alt efter familieforholdene:  

1. arveklasse:

Ægtefælle og børn

Hvis der både er ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver tilsammen den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver vedkommendes børn andelen. Men det gælder kun, hvis boet skiftes (deles mellem arvingerne). Hvis afdøde hverken efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn, har ægtefællen nemlig ret til at vælge at sidde i uskiftet bo.  

Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager det fælles bo til fri rådighed. Det fælles bo deles først, når længstlevende ønsker det, dør eller gifter sig igen. Det fælles bo deles også hvis det bevises, at længstlevende misbruger sin rådighed over det uskiftede bo. Har afdøde ingen børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn (livsarvinger), arver længstlevende ægtefælle det hele. Hvis længstlevende dør uden at efterlade sig testamente, børn, ny ægtefælle eller samlever, der er tillagt arveret som ægtefælle, bliver boet delt med halvdelen til førstafdødes slægt og halvdelen til længstlevendes slægt.     

Er afdøde ugift, men efterlader sig børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn, arver børnene til lige deling. Er et barn afgået ved døden før afdøde, er det afdøde barns børn, der arver i det døde barns sted.     Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven.  Børn, der er adopteret efter 01.10.1972, ligestilles med biologiske børn. Det samme gør børn, der er adopteret mellem 1957 og 1972 som udgangspunkt. Men her kan være taget arveretsforbehold, så der gælder særlige betingelser. Børn, adopteret før 1957 har både arveret efter de biologiske forældre og adoptanterne, men også her kan adoptanterne have taget arveretsforbehold. Familiestyrelsen  kan oplyse om eventuelt forbehold i adoptionsbevillingen, www.familiestyrelsen.dk.  

2. arveklasse:

Forældre og søskende

Er der hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver vedkommendes eventuelle øvrige børn. Er begge forældre døde, arver deres børn – det vil sige søskende og halvsøskende. Lever de heller ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn. 

3. arveklasse:

Bedsteforældre, onkler og tanter

Er der heller ikke forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.  

Herreløst gods

Papirløst samlevende har ikke arveret efter hinanden, og fætre og kusiner er ikke arvinger ifølge loven. Er der derfor hverken bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre eller mostre, arver den danske stat boet som ”herreløst gods”, fordi der så ikke er nogen arveberettiget ifølge loven. Det gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet et testamente.