Personalegaver - julen

Julegaven

Julen står for døren og julegaverne skal købes - hvad kan jeg og hvad kan jeg ikke?

  • Julegaver til en værdi på op til 900 kr. er skattefrie, med mindre det er kontanter eller gavekort.
     
  • Julegaver til en værdi mellem 900 kr. og 1.300 kr. kan være skattefrie - se eksemplet i bunden
    Det afhænger af, hvad medarbejderen ellers har fået i løbet af året. 
    Har julegaven derimod en værdi på 900 kr., og har medarbejderen modtaget andre smågaver fra arbejdsgiveren til en samlet værdi på 450 kr., er medarbejderen skattepligtig af 450 kr. 
    Er der ikke modtaget andre gaver end julegaven, er denne skattefri, da beløbsgrænsen på 1.300 kr. ikke er overskredet.

OBS - reglen gælder ikke for indehaveren i personlig regi - kun medarbejdere.

Hvad skal årets julegave til medarbejderne være i år? For de fleste er svaret, at julegaven skal være skattefri! Se, hvad du som arbejdsgiver må give dine medarbejdere skattefrit i julegave.

Skattefrihed - eksempler

  • Vælger arbejdsgiveren at give en julegave bestående af tre flasker vin og en æske chokolade, er gaven skattefri for medarbejderen, hvis prisen maksimalt er 900 kr.
     
  • Medarbejderen havde mulighed for at vælge mellem 25 forskellige gaver via internettet.
    Arbejdsgiveren havde på forhånd udvalgt de 25 gaver.
     
  • Et gavekort til en bestemt restaurant. Gavekortet gav medarbejderen ret til at vælge mellem 3 forskellige menuer.

Skattepligtig - eksempler

Her er viften for bred, og gavekortet var derfor skattepligtigt for medarbejderen, selv om beløbsgrænsen på 900 kr. ikke blev overskredet.

  • Vælger arbejdsgiveren at give ”Byens gavekort” til en værdi af maksimalt 900 kr., der kan bruges i mange af byens butikker, er medarbejderen skattepligtig af gavekortets pålydende.
     
  • Et oplevelsesbevis, der gav adgang til én hotelovernatning for to personer inklusiv morgenmad, alternativt to overnatninger på en campingplads. Oplevelsesbeviset kunne benyttes på en lang række hoteller og campingpladser.

Selv om gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter, viser praksis dog, at ikke alle gavekort, hvor der kan vælges mellem forskellige naturalier, er skattefri efter den særlige julegaveregel.

 

Eksempler

Julegavens værdi Værdi af andet personalegode Beskatning Forklaring
900 kr. 0 kr. ingen En julegave til højst 900 kr. udløser ingen beskatning.
1.300 kr. 0 kr ingen Julegaven er ikke over bagatelgrænsen på 1.300 kr., og der er ikke givet andre personalegoder det år.
900 kr. 300 kr. ingen Den samlede værdi er ikke over bagatelgrænsen på 1.300 kr.
1000 kr. 410 kr. Beskatning af 1410 kr Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, og det friholdte julegaveloft er også overskredet. Derfor skal hele beløbet beskattes.

 

Du kan læse mere hos SKAT