Hvordan gennemfører og registrerer jeg fravalg af revision?

Fravalg af revision ved stiftelsen af virksomheden

Fravalg af revision kræver, at 

  • det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsrapport ikke skal revideres, 
  • virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor. 
  • Fravalget af revisionen registreres automatisk ved anmeldelse om stiftelse af virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.   

Fravalg efter det første og efterfølgende regnskabsår

Fravalg af revision kræver, at 

  1. Fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,
  2. Virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor,
  3. Det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten, at det er besluttet at fravælge revision for det næste regnskabsår.
  4. Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og de ændrede vedtægter hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.

Fortsættelse af fravalg af revision

Virksomheder, der fravælger revision ved stiftelsen skal være opmærksom på, at den første årsrapport kan blive underlagt revisionspligt, hvis den overskrider 2 af de 3 ovennævnte grænsestørrelser ved udløbet af det første regnskabsår.    
Virksomhedens ledelse skal hvert år i tilknytning til ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt, hvis de ønsker at fortsætte med fravalg af revision.

Grænsestørrelserne

Virksomheder kan herefter fravælge revision, hvis de 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænsestørrelser på balancedagen:

  1. balancesum på 4 mio. kr.
  2. nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  3. gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret 

 

Fravalg af revision – tjekliste

1 - Betingelser for fravalg – eksisterende selskaber 

a. Er ikke ”holdingselskab” på beslutningstidspunktet (Selskabet ejer mindre end 20 pct. af stemmerne i et underliggende selskab). 

b. Er under størrelsesgrænser på balancedagen 2 år i træk (eller den kortere tid, selskabet har eksisteret): 

b1 - Balance 4 mio. kr. 

b2 - Nettoomsætning 8 mio. kr. 

b3 - Antal ansatte 12 

2 - Fravalg 

a. Kan kun besluttes på ordinær generalforsamling 

b. Selskabets vedtægter skal ændres, hvis det fremgår af de hidtidige vedtægter, at årsregnskabet revideres (anmeldes til EogS senest 2 uger efter beslutningen) 

c. Revisor skal hurtigt meddele sin fratræden til EogS  

d. Da fravalget sker på en ordinær generalforsamling og efter selskabets ønske, har revisor som udgangspunkt ikke pligt til at udarbejde fratrædelsesprotokollat 

3 - Fravalgets virkninger på årsrapporter 

a. Når årsregnskabet ikke er revideret, skal ledelsen erklære i ledelsespåtegningen, at betingelserne for at undlade revision er opfyldt 

b. Generalforsamlingens beslutning om fravalg skal hvert år fremgå i tilknytning til ledelsespåtegningen. Dermed kan regnskabslæser se, at næste årsregnskab ikke vil blive revideret 

4 - Pligt til at vælge revision genindtræder 

a. Hvis selskabet er ”holdingselskab” på en balancedag (ejer mindst 20 pct. af stemmerne i underliggende selskab)  

b. Hvis selskabet på balancedagen overskrider grænserne 2 år i træk (årsregnskabet skal revideres det andet år, grænserne overskrides)c. Hvis revisionspligt pålægges af myndighederne  

5 - Tilvalg 

a. Kan besluttes på ekstraordinær eller ordinær generalforsamling 

b. Selskabets vedtægter skal ændres, hvis de ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold (anmeldes til EogS senest 2 uger efter beslutningen) 

c. Revisor skal udarbejde tiltrædelsesprotokollat (også selvom revisor tidligere har haft anden tilknytning til selskabet) d. Revisor skal kontakte en eventuelt fratrædende revisor (hvis fratrædende revisor har afgivet erklæring med sikkerhed på selskabets årsregnskab)

6 - Fravalg - nystiftede selskaber 

a. Er ikke ”holdingselskab” på stiftelsestidspunktet (Selskabet ejer mindre end 20 pct. af stemmerne i et underliggende selskab) 

b. Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, hvis revision fravælges 

c. Selskabet skal være under størrelsesgrænserne 1. år (hvis det på førstkommende balancedag viser sig, at størrelsesgrænserne overskrides, genindtræder revisionspligten med tilbagevirkende kraft) 

7 - Fravalg - andre virksomheder 

a. Reglerne gælder også for I/S mfl., der skal aflægge årsrapport, jf. ÅRL § 3, stk. 1 

b. Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision