Downloads

Cykelrevisoren tilbyder diverse downloads til vores kunder

Siden opdateres løbende

 

Kontrol af skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse

Ved udbetaling af skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse skal arbejdsgiveren føre kontrol med:

  • Rejsens/kørslens erhvervsmæssige formål,
  • Rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage/det faktiske antal erhvervsmæssigt kørte km., angivelsen heraf samt dato for kørslen, rejsens/kørslens mål og eventuelle delmål og
  • Beregningen af rejsegodtgørelsen/befordringsgodtgørelsen - herunder de anvendte satser.

Arbejdsgiveren skal underskrive rejse- og/eller befordringsgodtgørelsen.

Cykelrevisoren anbefaler at arbejdsgiver sætter flueben ved de kontrolleret poster.

Det er ok at lave stikprøver hvis der fx 5-20 poster.

Afgørelse fra vestre landsret

Reglerne om kørselsregnskab gælder ikke mindst, når det er hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren, der selv skal kontrollere sit eget afregningsbilag. Hvis afregningsbilagene ikke opfyldte de stillede krav, er konsekvensen, at samtlige udbetalte godtgørelser er skattepligtige. 

I begyndelsen af 2010 var en sådan sag for en byret. Afregningsbilagene opfyldte ikke de gældende krav for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. På afregningsbilagene var ikke anført, hvilke kunder hovedanpartshaveren besøgte, ligesom kundens adresse heller ikke var anført. I flere tilfælde manglede endvidere oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål. Endelig var hovedanpartshaverens navn, adresse og cpr-nummer ikke anført på afregningsbilagene.

Byretten fandt dog, at hovedanpartshaveren for retten havde bevist, at han i et ikke ubetydeligt omfang havde anvendt egen bil til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved SKAT med henblik på at fastsætte, hvor stor en del af den udbetalte kørselsgodtgørelse der var henholdsvis skattefri og skattepligtig. 

Men nej, sådan skulle det ikke være.

SKAT valgte at indbringe sagen for Vestre Landsret. Landsretten udtalte, at der som følge af interessefællesskabet mellem hovedanpartshaveren og selskabet stilles strenge dokumentationskrav ved vurderingen af, om kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne for skattefrihed. Da afregningsbilagene ikke opfyldte de gældende krav, var de udbetalte kørselsgodtgørelser fuldt ud skattepligtige, selv om parterne var enige om, at hovedanpartshaveren havde kørt erhvervsmæssigt for selskabet.